Michael Ramlau
Brand Manager, AVK International

”AVK har samarbejdet med Marianne som person siden 1996 og med hendes virksomhed Spirit siden oprettelsen 2000.

Det lange samarbejde skyldes, at Marianne har en god evne til at sætte sig ind i vores produkter og deres anvendelse, vores forretningsmodel, og sjælen i AVK, kombineret med en kreativ tilgang til opgaverne, der hele tiden skubber en smule til grænserne uden at det kommer til at virke ”pop-smart”.

Spirit er et enkeltmandsforetagende, som ikke udgiver sig for mere end man kan stå inde for, og som har udviklet et stort netværk, hvorved Marianne altid kan henvise til andre i netværket, hvor egne kompetencer ikke slår til. På den måde betaler vi ikke mere end det, selve opgaven koster, da der ikke skal være overhead til en stor administration.

AVK har altid været yders tilfreds med løsningen af de stillede opgave, og har derfor ingen problemer med at henvise andre virksomheder til  Spirit.”

Anne Hübner
Marketingchef, VisitAarhus

”VisitAarhus har samarbejdet med Marianne gennem de sidste 15 år.

Det som særligt kendetegner Marianne er at hun er nutidig – følger med tiden og udtryk – altid samarbejdsvillig og lyttende – skarp på online, udtryk og resultatsøgende!

Det som jeg har fået ud af vores samarbejde er en god dialog der ender i et lækkert grafisk udtryk og koncept, og en samarbejdspartner som altid ser muligheder og ikke begrænsninger!

Jeg vil fortsætte med at anbefale Marianne til alle forretningsområder”.

Gert Lerche
Tandlæge, Tændlægerne Lerche

”Marianne har gennem flere år løst mange opgaver for Tandlægerne Lerche.

Mariannes kreativitet, fleksibilitet og samarbejdesevner har givet fantastiske resultater og stor arbejdsglæde. Marianne har bl.a. produceret videoer, hjemmeside, biografreklame, mange forskellige tryksager og radiospots for os”.

Jonas Pommerche
Personlig træner, Komiform.dk

”Jeg er utrolig tilfreds med resultatet, som Marianne skabte for min forretning komiform. Det indebar både logo samt visitkort. Jeg synes at hun er yderst kreativ og har mange gode ideer. Hun satte sig hurtigt ind i hvad det skulle tilpasses til og var samtidig super god til at tilpasse mine mange krav.

Jeg kunne tydeligt mærke, at hun havde lavet forarbejdet godt. Det kom til udtryk gennem det færdige produkt som hun præsenterede for mig.

Der er derfor med stor tilfredshed at jeg vil anbefale Marianne, hvis man skal have lavet et logo eller visitkort.”.

Anna Hejlsberg
Direktør, SalesBoost

”SalesBoost har de seneste år brugt Spirit til en række opgaver, fra designlinie og logo til brochurer og julekort. Marianne er fantastisk kreativ. Samtidig hjælper hun os med at finde ind til vores egentlige behov – med respekt for virksomhedens værdier. Jeg kan på det varmeste anbefale Spirit”.