Velkommen!
Jeg hedder Marianne, er AD’er, designer og inspirator.
Mit arbejde handler om at problemløse, visualisere og formgive med stor præcision og gennemslagskraft. Løsningerne skal ikke kun være effektive – de skal være smukke, inspirerende, kreative og forståelige.
Jeg har har gennem tiden designet kommunikation for et bredt udsnit af Danmarks største brands og virksomheder. Gennem årene har jeg lært hvad der vægter tungest hos mine kunder, nemlig; tillid, kommunikation og kompetence.
En god kemi og indgående kendskab til virksomhedens produkter eller kompetencer er altafgørende i et samarbejde, og derfor er det vigtigt, at du ikke bliver udsat for hyppige skift af nøglepersoner. Du skal kunne stole på din samarbejdspartner, kunne sænke paraderne og handle i vished om at din tillid ikke bliver misbrugt.
Portfolio
Michael Ramlau
Brand Manager, AVK International
”AVK har samarbejdet med Marianne som person siden 1996 og med hendes virksomhed Spirit siden oprettelsen 2000.
Det lange samarbejde skyldes, at Marianne har en god evne til at sætte sig ind i vores produkter og deres anvendelse, vores forretningsmodel, og sjælen i AVK, kombineret med en kreativ tilgang til opgaverne, der hele tiden skubber en smule til grænserne uden at det kommer til at virke ”pop-smart”.
AVK har altid været yders tilfreds med løsningen af de stillede opgave, og har derfor ingen problemer med at henvise andre virksomheder til Spirit.”
Anne Hübner
Marketingchef, VisitAarhus
”VisitAarhus har samarbejdet med Marianne gennem de sidste 15 år.
Det som særligt kendetegner Marianne er at hun er nutidig – følger med tiden og udtryk – altid samarbejdsvillig og lyttende – skarp på online, udtryk og resultatsøgende!
Det som jeg har fået ud af vores samarbejde er en god dialog der ender i et lækkert grafisk udtryk og koncept, og en samarbejdspartner som altid ser muligheder og ikke begrænsninger!
Jeg vil fortsætte med at anbefale Marianne til alle forretningsområder”.