Ny hjemmeside for kr. 0,-

Ja – det kan lade sig gøre – og denne side du læser nu er beviset derpå!

Jeg har længe villet opdatere min noget forældet og omstændige HTML-hjemmeside (som jeg heller ikke fik opdateret :-( ). Kriterierne for en ny hjemmeside var at det indeholdt alle de nyeste webfeatures (feeds, adgang til Social Media, nyhedsbrev, gallerier, videoafspilningsløsninger), og var NEM at opdatere. Et sådant system kunne jeg sagtens købe hos en CMS-webudvikler – men jeg er lidt nærig, og desuden bange for at blive bundet for meget på udviklings- og udvidelsesmulighederne. Så jeg besluttede at kigge lidt på opensource markedet i stedet.

Det er stort, omstændigt og ret langhåret – men til sidst faldt valget på WordPress (WP), der er et blogprogram som enhver må installere og benytte sig af. Det skønne ved WP er, at det er super dymanisk, nemt at arbejde og giver læseren mulighed for at kommentere på indslagene (hvilket jeg håber du vil gøre)

WP er i sig selv ret skrabet, men med utallige udvidelsesmuligheder. Videoafspillere, biblioteker, gallerier, designtemaer, widgets, plugins, fora, nyhedsbreve… alt er let tilgængeligt og det meste ganske gratis! Grunden til det er, at alle disse forskellige temaer, udvidelser og værkstøjer udvikles af WP-brugerne selv, som herefter stiller dem til rådighed for andre WP-brugere. Kvaliteten er varierende, men påført ”ratings”, så man kan vælge de mest populære, og dermed bruge andres erfaringer til at vælge de bedste.

Projektet har været et eksperiment for mig. Kunne det virkelig lykkes mig at få en professionel, funktionel hjemmeside med alle de sidste nye webfeature-skrig uden at skulle have en krone op ad lommen?

Ja – det kunne det godt!

Men ikke uden omkostninger! Hvad jeg har sparet i kontant udbetaling har jeg sat til i tid. Det har krævet meget fordybelse at skabe et overblik over strukturen, funktionaliteterne og mulighederne. Jeg har brugt denne hjemmeside som en slags learn-by-doing selvstudie i WordPress – så jeg føler at tiden har været godt givet ud, da min viden også kan blive til store værdi for min kunder.

Jeg håber du vil fordybe dig lidt i siden, og til melde dig til mit nyhedsbrev. Vil du gerne udnytte dig af de erfaringer jeg har gjort med min side til noget tilsvarende – så lad høre fra dig.

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

SPIRIT

Gotlandsvej 22

Tel. +45 26 25 24 60

marianne@a-spirit.dk